Havebacille og blankt lærred

Sidste forår, da Danmark lukkede ned i marts og jeg blev hjemsendt pga. Corona, blev jeg ramt af havebacillen.

Før hjemsendelsen, var jeg vant til støj på gangen og sidde på et 4-mands kontor. Den fine gang er samtidig hovedpulsåren til virksomhedens kantine. Kort sagt: jeg var vant til støj.

Alt det ændrede sig, da jeg fra den ene dag til den anden sad helt alene og skulle arbejde hjemme fra stuen. Eneste selskab var min 12-årige, tandløse kat, Kitte. 

Ja, han har et forben i hver sko

Stilheden var nærmest øredøvende, så jeg tændte tv'et og zappede lidt rundt for at finde noget, som kunne fungere som baggrundsstøj. Jeg havnede på en tv-kanal som viste haveprogrammer. Der var ikke distraherende lyde, men blot tale og entusiasme. Det passede mig fint.

Dagene gik, og det blev en vane at zappe hen på tv-kanalen med haveprogrammer. "The instant gardner" med Danny Clarke, "Gardners' World" med Monty Don og "Love your garden" med Alan Titmarsh for at nævne et par stykker.

Interessen for haven blev vakt.

I april '20 havde jeg så meget kløe i fingrene, at jeg skitserede en haveplan og søgte side op og side ned på nettet og i Politikens store havebog efter passende stauder mv. til det kommende bed. Men før jeg kunne tage til planteskolen for at fylde en vogn med alverdens fine ting, skulle der vendes tørv, for haven bestod kun af græs. Derudover var mine valgmuligheder en smule begrænsede, da min have målte 12x4 meter.

April 2020

Mine ambitioner var mange og set i bagklogskabens lys, nok ikke helt gennemtænkte. Jeg kom i hvert fald hjem med meget forskellige stauder, som jeg bare syntes var flotte, og tog ikke nærmere af, hvor de hørte til. Mere om dét en anden gang.

Juli 2020

Klik på billedet for at se det i større format.

Jeg skal nu igen i gang med at anlægge have fra scratch. Jeg er nemlig flyttet og har igen et blankt lærred at boltre mig på.