lørdag den 22. maj 2021

Frø i overflod

Forleden dag var jeg på tur i blogland for at finde inspiration. På flere blogs fandt jeg links til webshops. Frøbutikken var een af dem - og så var jeg fortabt !



Mine omhyggelige planer og idéer til, hvordan mine bed skal se ud, røg af fløjten - eller sådan da. Jeg er ikke helt på bar bund med mine kommende bed, for jeg flyttede stauderne fra den gamle have med hen til den nye.

Som sagt er baghaven et blankt lærred, som jeg først skal forme, så da jeg flyttede tilbage i oktober og havde gravet alle blomster op, var der ingen steder at sætte dem i den nye have. Derfor gravede jeg et midlertidigt lille bed, bag ved skuret hvor de blev sat. Nogle få blomster blev sat i plænen. 

Det ser ud til at størstedelen har overlevet.

Her er, hvad jeg købte hos Frøbutikken. Billederne er vist med tilladelse.


 Lavendel 'Munstead Strain'

 Katost 'Malva Sylvestris Zebrina'
 
Harehale 'Lagurus Ovatus' og Opiumsvalmue 'Antique Shades'

Valmue 'Shirley double mix' og Kæmpejernurt 'Verbena bonariensis'.

Torskemund 'Flamenco' og Torskemund 'Northern light'

Japansk lygte/Jødekirsebær

Frøkenhat 'Orange King' og Frøkenhat 'Cherry Queen'


 Fingerbøl 'Rustrød' og Kæmpe-margerit 'Alaska'


Fingerbøl 'Excelsior'


- så nu er jeg virkelig nødt til at komme i gang med klargøring af baghaven, så den kan være klar til at alle disse skønne blomster.

Jeg må vist afsted for at hente såbakker, navneskilte og priklejord i morgen. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar